
Uggelhuse
Gå ikke glip af fjordlivet og fællesskab i Uggelhuse - med let adgang til storbyliv i Aarhus og Randers.

Drømmer du om en hverdag, hvor natur, luft og plads ikke står i vejen for adgang til storbyliv? Fjordbyen Uggelhuse ligger er smukt placeret i Danmarks næststørste naturpark, Naturpark Randers Fjord. Med kun 20 minutter til Randers og 30 minutter Aarhus kan du få det hele.
Uggelhuse er stedet, hvor maritime drømme udleves lige der, hvor Gudenåen og fjorden flyder sammen til ét. Tag ungerne med på krabbefangst på T-broen, eller snup en sejltur fra Jollehavnen eller sejlklubben.
Gør som familien Povlsen

Familien Povlsen har formet et liv med plads til børn, iværksætteri og landsbylivets fællesskab – et liv i bæredygtig balance mellem land og by. I sceneskiftet fra Aarhus til Uggelhuse har familien Povlsen pustet liv i iværksætterdrømmen med åbningen af Bageri & Bistro.
Med lokale råvarer, sæson og smag i fokus bidrager familien med både mundgodt og liv i lokalsamfundet. Bageri og Bistro nyder både lokal opbakning og gæster fra oplandet til bageriets stalddørssalg, bistroåbninger og brødskole. Iværksættereventyret er blevet endnu et samlingspunkt i den lille fjordby, hvor fællesskabet byder på alt fra fællesspisning til traktortræk. Den nemme forbindelse til Aarhus og Randers gør det let for familien at komme til og fra arbejde og giver plads til både familie og fritid.
5 hurtige om Uggelhuse
- Stærke fællesskaber
- Byg med fjordudsigt til spotpriser
- Fjordliv og naturoplevelser i hverdagen
- Månedlige fællesspisninger
- Kort vej til E45 og Aarhus
Rum til de yngste borgere
I Uggelhuse tilbyder vi pasning til de små og en folkeskole fra 0.-9. klasse i nabobyen Assentoft. Er du blevet lun på tanken om at flytte til Uggelhuse? Så skriv dit barn op til pasning allerede nu. Tidspunktet for hvornår du skriver dit barn op, har betydning for, hvornår dit barn kan blive tilbudt plads. Du kan sagtens skrive dit barn op til flere institutioner samtidig og efterfølgende ændre dit valg.
Dagpleje
Randers Kommune har flere dagplejere ved Uggelhuse, hvor du kan få passet dit barn.
Dagtilbud
De nærmeste dagtilbud i forhold til Uggelhuse ligger i Assentoft. Se oversigten over dagtilbud.
Skole
Børn der bor i Uggelhuse, går som regel på Assentoftskolen, som ligger i naturskønne omgivelser i udkanten af Assentoft. Der kører skolebus til skolen.
Faciliteter og services
- Uggelhuse Forsamlingshus
- Skolebus
- Sejlklub
- Shelters

